Støttemure i genbrugsplast

En støttemur er en af de få konstruktioner i et udeanlæg, der arbejder hver eneste dag. Den holder flere tons jord tilbage, tager imod vandtrykket efter hvert regnvejr og står permanent nedgravet i fugtig jord. Det er også grunden til, at støttemure er blandt de første elementer, der svigter i et anlæg — ikke fordi de bliver slidt ovenfra, men fordi materialet nedbrydes nedefra, hvor ingen kan se det.

Støttemure i 100 % genbrugsplast løser problemet ved roden. Materialet optager ikke vand, rådner ikke i jordkontakt og har ingen overflade, der skal males, olieres eller efterbehandles. Muren sættes én gang og kan derefter i praksis glemmes.

Hvorfor træ og beton svigter i en støttemur

Trykimprægneret træ er stadig det mest udbredte valg til støttemure, og det holder fint — i nogle år. Problemet opstår i overgangszonen ved jordoverfladen, hvor træet skiftevis er vådt og tørt og har adgang til ilt. Det er her, nedbrydningen går hurtigst. Bagsiden af muren er permanent fugtig, fordi den ligger op ad bagfyldet, og trykket fra jorden presser konstant udad. Når træet begynder at give efter, sker det derfor ikke gradvist og synligt, men som en pludselig udbøjning eller et brud, hvor jorden allerede har flyttet sig.

Beton holder længere, men koster på andre parametre. Elementerne er tunge og kræver ofte maskinel håndtering, fundamentet skal være tilsvarende kraftigt, og materialet er markant mere belastende at producere. Beton revner desuden ved frostsprængning, hvis dræningen ikke er i orden, og udbedring af en revnet betonmur er dyrere end en tilsvarende reparation i træ.

Genbrugsplast rammer midt imellem: massiv nok til at optage jordtryk, let nok til at kunne håndteres manuelt i de fleste dimensioner, og fuldstændig upåvirket af det fugtmiljø, der ødelægger de to andre materialer. Der er ingen kemisk behandling, der kan vaskes ud i jorden, og ingen overflade, der kræver vedligehold.

Elementsystem: lige stykker og hjørner

Sortimentet er bygget op om elementer i faste modulmål, som stables og forbindes til den ønskede højde og længde. Ud over de lige elementer findes hjørneelementer, der giver rene 90-graders overgange uden tilpasning på stedet — det er dem, der afgør, om en mur ser professionelt anlagt ud eller hjemmelavet.

Elementerne fås i sort og grå. Sort giver et diskret, næsten usynligt udtryk, hvor beplantningen træder frem, og er det typiske valg i private haver og i moderne anlæg. Grå læner sig op ad beton og granit og bruges ofte i byrum og institutionsanlæg, hvor muren skal spille sammen med eksisterende belægning.

Til afslutninger, kanter og overgange kan systemet suppleres med palisader, sveller og kantplanker i samme materiale — så hele anlægget har samme levetid og samme farveholdning.

Sådan bygger man en støttemur, der holder

Materialet afgør, om muren rådner. Udførelsen afgør, om den står lige om ti år. De fem forhold, der betyder mest:

1. Fundamentet skal være dybere, end du tror. Et komprimeret stenlag under muren fordeler trykket og forhindrer, at frost løfter konstruktionen ujævnt. Sparer man her, sætter muren sig i bølger.
2. Dræn bag muren er ikke valgfrit. Det er sjældent jordens vægt, der vælter en støttemur — det er vandet. Vandmættet jord vejer betydeligt mere og udøver et hydrostatisk tryk, som konstruktionen ikke er dimensioneret til. Læg et drænlag af singels bag muren, og før vandet væk i et drænrør. Overvej geotekstil mellem dræn og bagfyld, så finkornet jord ikke vandrer ind og stopper drænlaget til over tid.
3. Bagfyld i lag. Fyld op i lag på 20–30 cm og komprimér undervejs. Fylder man hele højden på én gang, sætter jorden sig efterfølgende, og der opstår et hulrum bag muren, som fører til revner i belægningen ovenfor.
4. Giv muren et let bagfald. En helt lodret støttemur ser lodret ud den dag, den bygges. Et par graders hældning ind mod skråningen giver konstruktionen en reserve, så den fortsat står visuelt lige, når jorden har sat sig.
5. Højden afgør kravene. Lave mure på op til omkring en meter kan i mange tilfælde udføres som en almindelig anlægsopgave. Højere konstruktioner, mure der optager trafiklast, eller mure tæt på skel og bygninger bør dimensioneres af en rådgiver — og kan være omfattet af byggetilladelse. Afklar det tidligt, ikke når materialerne er leveret.

Anvendelser

Terrassering af skrånende haver. Et skrånende areal er svært at bruge til andet end at se på. Deles det op i to eller tre plane niveauer med støttemure, opstår der brugbare opholdszoner, og faldet mellem dem kan tages med trapper i samme materiale.

Højbede og plantekasser. Materialet er inert og afgiver ingen stoffer til jorden — modsat imprægneret træ, hvor spørgsmålet altid opstår ved dyrkning af spiselige afgrøder. Et højbed i genbrugsplast kan stå med fugtig muld direkte mod indersiden i hele sin levetid uden at nedbrydes.

Boligforeninger og institutioner. Her er det driftsøkonomien, der afgør valget. En trækonstruktion i et fællesareal skal inspiceres, behandles og udskiftes — og udskiftningen falder typisk sammen med, at der er brugt penge på beplantningen omkring den. En støttemur uden vedligeholdelsesbehov fjerner posten helt fra driftsbudgettet.

Parker, stier og offentlige anlæg. Sikring af skrænter langs stier, afgrænsning af beplantningsbede, opdeling af terræn ved legepladser og opholdsarealer. Adgangsforholdene i parkanlæg gør løbende vedligehold dyrt, og det er præcis der, nul-vedligehold vejer tungest.

Kystnære anlæg. Salt, sand og høj luftfugtighed forkorter levetiden dramatisk for både træ og armeret beton. Genbrugsplast påvirkes ikke af saltvand og er derfor oplagt i sommerhusområder, ved havnearealer og i klitterræn.

Erosionssikring. På skrænter, hvor kraftig regn vasker topjord væk, deler en række lave støttemure faldet op og holder jorden på plads, så beplantningen får ro til at etablere sig.

Økonomi over levetiden

Indkøbsprisen på en støttemur i genbrugsplast ligger over trykimprægneret træ. Regnestykket vender, så snart man ser på totaløkonomi.

En trækonstruktion i jordkontakt kræver typisk behandling med nogle års mellemrum og udskiftning inden for 10–15 år, afhængigt af jordbund og eksponering. Hver udskiftning koster ikke kun materialer, men også arbejdsløn, bortskaffelse af det gamle materiale og retablering af belægning og beplantning omkring muren. For en støttemur i genbrugsplast er den samlede driftsomkostning over 25 år reelt nul — der er ikke noget at behandle, og der er ikke noget, der skal skiftes.

For kommuner, boligforeninger og virksomheder er det den post, der afgør sagen: en anlægsinvestering én gang, i stedet for en tilbagevendende driftsudgift på ubestemt tid.

Bæredygtighed

Elementerne er fremstillet af genanvendt plast, der ellers ville være endt som affald. Der indgår ingen kemisk træbeskyttelse, og der udvaskes ikke stoffer til den omkringliggende jord.

Den største miljøgevinst ligger dog i levetiden. Et materiale, der ikke skal udskiftes hvert tiende år, sparer ikke bare selve materialet, men også transport, montage og bortskaffelse gange antallet af udskiftninger. Ved endt levetid kan elementerne genanvendes igen.

Se mere om produktion og certificering under Cirkulært – stærkt – ansvarligt.

Levering i hele Danmark

Vi leverer til hele landet — til privatadresse, byggeplads eller kommunal driftsplads. Kommuner og institutioner kan betale via EAN, og større projekter kan opdeles i etaper efter anlægsplanen. Ved hele og halve paller gives mængderabat.